Sådan begynder du på Curly Girl Metoden – “Sidste vask”

Inden man kan påbegynde Curly Girl Metoden og begynder at balsam-vaske, så er det vigtigt at håret er fri for:
Silikone
Mineral olier 

Wax

Dette gøres ved at man laver en “Sidste vask” med shampoo.
Shampoo’en skal indeholde skrap sulfat og være fri for silikone, mineral olier og wax.
De 2 skrappeste sulfater, hvor du er sikker på at dit hår bliver fri for alt ovenstående, er:
– Sodium Laureth Sulfate
– Sodium Lauryl Sulfate
Ingredienserne omtales ofte som SLS.

Tjek gerne din “Sidste vask”-shampoo igennem med denne liste:
http://curlygirl.bloggersdelight.dk/2018/10/21/forbudte-og-godkendte-ingredienser/

De fleste almindelige shampoos, håndsæber, kropssæber og opvaskemiddel indeholder SLS – og det er uanset om det er en billig én fra Fakta eller en dyr én fra frisøren.

… Dét at opvaskemiddel indeholder det samme, som i den shampoo man bruger til dagligt, viser hvor skrappe ingredienserne er for håret og hovedbunden.
Ens hår/hovedbund har slet ikke brug for, at blive renset så kraftigt, som shampoo gør. Hår og hovedbund bliver strippet for naturligt fedt/olier, hvilket:
– Udtørre hovedbunden
– Forårsager at hovedbunden overproducere naturlig fedt, fordi den bliver renset så kraftigt.
– Udtørre håret

Når du har foretaget “Sidste vask” kan du påbegynde metoden med det samme og begynde at balsamvaske.
Du kan også foretage en “sidste vask” igen, hvis du fx kommer til at bruge et produkt, som indeholder silikone, mineral olie eller wax.

Build-up? ACV- og Citronrens!

Build-up er også en del af at være en Curly Girl.
Eftersom der ikke bruges skrappe, rensende ingredienser (som der fx er i shampoo), så vil der på et tidspunkt (for de fleste) opstå build-up eller ophobning af produkter i håret.

Ved build-up er det, igen, forskelligt fra hår til hår, hvordan det opfører sig.
Men det kan fx være:
– Ens hår føles fedtet
– Det bliver glansløst
– Krøllerne bliver udefineret
– Ens hår filtre eller bliver “skørt”

Der er flere måder at fjerne build-up på.
Her på bloggen anbefaler vi to måder: 

ACV-Rens eller Applecider-vinegar clarify/Æblecider-eddike rens 

Æblecidereddike er fantastisk til at fjerne build-up i håret. Den er også god i overgangsperioden, hvor ens hår/hovedbund vender sig til kun at blive vasket med balsam. Den må dog kun bruges højest hver 14. dag (det er dog de færreste der har brug en ACV-rens så ofte).

Sådan gør du:
– Bland 1 dl æblecidereddike med 2 dl vand
– Spray eller hæld/fordel blandingen i hele håret
– Lad det virke i ca. 5 minutter, hvor du også massere hovedbunden
– Skyl til sidst håret med rigeligt vand
– Vask som du plejer

Man kan selvfølgelig regulere i opskriften, hvis mængden ikke slår til i ens hår.

Citron-rens
Citron-rens fjerner også build-up og er desuden også god i overgangsperioden. 

Sådan gør du:
– Pres saften fra 1 citron (det er også fint med den på flaske)
– Bland den med en tilsvarende mængde vaskebalsam
– Fordel blandingen i håret og massér hovedbunden.
– Vask grundigt og plej håret efterfølgende.

Naturlige olier

Som Curly Girl undgår man som regel diverse “hårolier”, som fx “Moroccan Oil Treatment”, da de for det meste er smækfyldt med silikone og kun indeholder en lille del naturlig olie.

“Hårolier” ligger en silikone-hinde over håret, som får det til at synes sundt, men indenunder kan håret være ødelagt. Desuden gør “hinden” at pleje ikke kan trænge hverken ind eller ud.
Vaskes silikonen ikke ud af håret, så vil håret tørre ud indefra.

Naturlige olier er fugtgivende.
De kan bruges som leave-in i vådt/tørt hår, de kan tilsættes i ens balsam og de kan bruges i en deep-condition (hårkur).

Naturlige olier er helt almindelige olier, som fx kan købes i et supermarked eller en helsekost-forretning.
Kort sagt, så er det olier som man kan spise eller bruge i madlavning.

Der findes mange forskellige slags olier – økologiske, koldpressede, varmebehandlede etc.

For det at få det optimale ud af olien, bør man vælge en koldpresset, som ikke har været udsat for varmebehandling.
Ved varmebehandling mister olien en del af sine gode egenskaber.

Som sagt kan alt olie dog bruges – også den billige raps-olie til 10 kr. – da alt hår er forskelligt og har brug for forskellige koncentrationer af pleje.
Fx kan en koldpresset mandelolie være fantastisk og plejende for nogle, men for tung for andres hår. Der kan det være bedre med en billig, varmebehandlet solsikkeolie, som er knap så koncentreret for ens hår og hvor ens hår stadigvæk får den pleje det har brug for. 

Af de mange forskellige olier, så er der også forskel på hvordan de trænger ind i håret. Der er olier som trænger hurtigt ind. De kaldes penetrerende olier.

Penetrerende olier, fx: 

  • Kokos
  • Solsikke
  • Oliven
  • Avokado
  • Mandel
  • Abrikos
  • Argan
  • Raps

… Og så er der olier, som er længere tid om at trænge ind, som kaldes forseglende olier.
Tip: Forseglende olier kan også kan forsegle hårstrået, hvis man har højporøst hår (hvor hårstrået står åbent og er meget modtagelig overfor pleje, men også let slipper det igen, hvis det ikke lukkes). Her kan olien være med til at lukke hårstrået, så plejende produkter når at trænge ind i håret.

Forseglende olier, fx: 

  • Jojoba
  • Vindruekerne
  • Hørfrø
  • Sesam
  • Cocoa-butter/kakao-smør
  • Shea butter
  • Castor olie (man skal dog være opmærksom på, at Castor olie virker for nogle, men skaber build-up hos andre, hvor det ikke kan vaskes ud med balsam)

Forbudte og Godkendte ingredienser

Når man følger Curly Girl metoden er der en række ingredienser, som man skal undgå.

Det er ingredienser som er udtørrende og skrappe for håret, samt ingredienser som laver en “hinde” over hårstrået, som kun kan vaskes ud med skrappe, rensende ingredienser.

Overordnet skal man undgå:
– Sulfater og andre skrappe, rensende ingredienser
– Silikone (Kan ikke vaskes ud uden skrap sulfat)
– Udtørrende alkoholer
– Mineral olier
 (Kan ikke vaskes ud med balsam-vask)
– Wax
(Kan ikke vaskes ud med balsam-vask)

Listen indeholder:
– Navne på de ingredienser, som man skal undgå i sine produkter.
– Gode og fugtgivende alkoholer
– Ingredienser som til forveksling ligner nogle der ikke er godkendte, men som ER godkendte.

Sulfater:

  • Alkylbenzene sulfonates
  • Alkyl Benzene Sulfonate
  • Ammonium laureth sulfate
  • Ammonium lauryl sulfate
  • Ammonium Xylenesulfonate
  • Sodium C14-16 Olefin Sulfonate
  • Sodium Coco-sulfate
  • Sodium cocoyl sarcosinate
  • Sodium laureth sulfate
  • Sodium lauryl sulfate
  • Sodium lauryl sulfoacetate
  • Sodium myreth sulfate
  • Sodium Xylenesulfonate
  • TEA-dodecylbenzenesulfonate
  • Ethyl PEG-15 cocamine sulfate
  • Dioctyl sodium sulfosuccinate
  • disodium laureth sulfosuccinate

Silikone, kan kendes på at de ender på: -cone, -conol og -xane.
Står der PEG- foran, så er silikonen vandopløselig og er derfor godkendt på metoden. 

  • Dimethicone
  • Bis-aminopropyl dimethicone
  • Cetearyl methicone
  • Cetyl Dimethicone
  • Cyclopentasiloxane
  • Stearoxy Dimethicone
  • Stearyl Dimethicone
  • Trimethylsilylamodimethicone
  • Amodimethicone
  • Dimethicone
  • Dimethiconol
  • Behenoxy Dimethicone
  • Phenyl trimethicone

Vandopløselige silikoner og andre ingredienser, som er GODKENDTE:

  • Lauryl methicone copolyol (water-soluble)
  • Lauryl PEG/PPG-18/18 Methicone
  • Hydrolyzed Wheat Protein Hydroxypropyl Polysiloxane (water-soluble)
  • Dimethicone Copolyol (water-soluble)
  • PEG-Dimethicone, or any other ‘cone with “PEG-” suffix (water-soluble)
  • Emulsifying Wax
  • PEG-Hydrogenated Castor Oil
  • Natural oils: Avocado oil, Olive oil, Coconut oil, etc.
  • Benzophenone-2, ( or 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10) – sunscreen
  • Methychloroisothiazolinone – preservative
  • Methylisothiazolinone – preservative

Udtørrende alkoholer, som skal undgåes:

  • Denatured alcohol (Alkohol denat.)
  • SD alcohol 40
  • Witch hazel
  • Isopropanol
  • Ethanol
  • SD alcohol
  • Propanol
  • Propyl alcohol
  • Isopropyl alcohol
  • Ethyl Alcohol

Voks og mineral olier, som skal undgåes:

  • Mineral oil (paraffinum liquidum)
  • Petrolatum
  • Isododecane (kan bruges, men frarådes da der ikke skal meget til, før det skaber build up og bliver ikke-vandopløselig)
  • Isohexadecane (samme som ovenstående)
  • Vera Alba
  • Iso Paraffin
  • Waxes: Cees wax, Candelilla wax, Cea Microristallina
  • Lanolin (fårefedt) – ikke vandopløselig