Det her er min historie med og mod mine krøller – og vejen mod at blive en Curly Girl og embrace dét man er blevet givet.

Jeg hedder Ditte, jeg er 25 og jeg har været en Curly Girl siden Oktober 2017.

Jeg har altid haft en stor, krøllet og imponerende hårpragt, lige siden jeg var lille.
Lige siden jeg kan huske har jeg også HADET mine krøller. De var krusede, ustyrlige og de filtrede.
Det var en kamp når håret skulle redes igennem af min mor – og det var aldrig uden tårer.

I mine teenageår, fra 12-års alderen, har min faste makker været glattejernet. Det blev aldrig så glat og pænt i den alder, men alting var bedre end krøllerne!
Efterhånden som jeg blev ældre, blev jeg dog bedre til at håndtere glattejernet og den fik ikke for lidt.
Jeg husker tydeligt hvordan det var i den gyldne 15-16 års alder. Jeg gik i bad hver 2. dag, selv om mit hår slet ikke var fedtet. Der blev vasket med silver-shampoo og der blev ikke brugt balsam (jeg aner eller husker virkelig ikke hvorfor, men mit teenage-jeg har sikkert haft en “fantastisk” grund), herefter stod den på lufttørring eller hårtørrer på fuld varme, efterfulgt af 1,5 times glatning, på fuld varme vel og mærke – og varmebeskyttelse, hvad var det? 
Ikke nok med det, så fik mit stakkels hår også en tur om morgenen inden skoletid – og selvfølgelig hvis jeg skulle til fest. Så fik den ekstra meget. Jeg husker også frygten for, hvis vejrudsigten sagde regn, så mine jakker skulle have meget, meget store hatte, så mit fine, flotte hår kunne beskyttes mod den modbydelige regn.

Derudover var min næstbedste ven også en gang afblegning ca. en gang i måneden; udgroningerne skulle jo dækkes og der skete vel ikke noget ved at det også kom lidt længere ud i længderne – vel?

Her ses jeg i 15-16 års alderen. Solarie-brun, overredigeret og med mit glatte, afblegede hår – med extensions i selvfølgelig!

Man kan undre sig over at jeg behandlede mit hår som jeg gjorde – og at det ikke faldt af. Jovist, det knækkede. MEGET! Men jeg klippede det ALDRIG kort.
Det var også i disse år jeg brugte clip-on extensions. Der skulle selvfølgelig en del til min store manke – det tog også en del år for mig at få dén viden og erfaring. Et par totter gik altså bare ikke godt i spænd med mit hår. Jeg så mildest talt forfærdelig ud, men det synes jeg heldigvis ikke dengang – mor og far måtte synes hvad de ville og de kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke brugte mine fine krøller.
… Hold nu op, hvor kunne jeg blive gal hvis vi komplimenterede mit hår, efter jeg havde været bad og krøllerne var der.

Jeg skulle bare have glat, langt, lyst og lækkert hår!

… Undtagen når jeg lige fik den fikse idé at det skulle være mørkt… Og så lyst igen måneden efter.
Har mange teenage-piger ikke været igennem dén fase?

Jeg blev ældre, omkring de 18 og mit hår blev behandlet lidt pænere. Jeg lagde hjemmeafblegningen på hylden og fik investeret i nogle “bedre”produkter til mit hår (Læs: Fyldt med silikone, sulfat m.v.) og jeg fik da også lidt “sundere” hår med tiden i f.t. før, hvor det ingen form for pleje fik, blev skamglattet og -bleget.
Glattejernet og extensions lagde jeg dog ikke på hylden.

Her kan man se mit hår med en farve der er noget nær min naturlige hårfarve. Dog med nogle striber i. Jeg gjorde ofte dét at jeg glattede håret, for derefter at krølle det med krøllejern – ironien i dét…
Jovist var det pænt nok, men jeg kan huske at jeg på ingen måder levede efter “embrace yourself”. Jeg hadede stadigvæk hvordan mit hår så ud, så snart jeg trådte ind i badet. Min daværende kæreste måtte nærmest ikke se mig før jeg havde fået det glattet ud.

Ved 19-20 års var jeg træt af det hele. Træt af glattejern, træt af al den tid jeg brugte på mit hår og bare generelt TRÆT!

Så næste projekt blev sat igang. Jeg skulle have dreadlocks. Sådan nogle man kunne flette i, så ens eget hår blev “beskyttet” under. Så dét fik jeg og på dén måde undgik jeg at skulle gøre noget ved mit hår og bruge så meget tid på det – og jeg elskede det!
Til tider savner jeg det stadigvæk.
Men nu ser jeg det som et springbræt mod et sundere hår. Mit hår fik den ro det havde brug for. I flere år faktisk. Det eneste der ikke havde det godt, var spidserne i mit hår. De knækkede pga. de små plastik-elastikker som man satte dreadlocks’ene fast med.
Men jeg var selv vild med det!

… Og jeg synes det klædte mig meget. Men det var jo ikke mit eget.

Som tiden gik blev jeg også træt af dreadlocks. De kløede, man sov dårligt, hovedbunden havde det ikke godt og jeg fik nakkespændinger, fordi de var tunge. Der skulle jo en del til mit store hår.
Jeg var desuden begyndt at afblege mit eget hår igen, da det så passede bedre til mine “dreads”.

Jeg tog dem ud og forsøgte at bruge de krøller og det hår jeg har.
Det gik ikke så super godt. Jeg afblegede mit hår igen, glattede pandehåret og glattede “krøllerne ud” så det blev lidt længere og mere bølget-ish (WHY?!). Det så fint nok ud, men jeg kæmpede stadigvæk med det.

I Oktober 2017 blev jeg kontaktet af en pige på messenger, som havde en gruppe ved navn “Curly Girl Dk” og dét var en gruppe for folk, som ville fremhæve og passe på deres krøller.

Tja… Fedt nok, tænkte jeg. Jeg meldte mig ind og kunne se andres flotte resultater og blev straks betaget. Jeg ville jo egentlig også lære at bruge mine krøller.

Jeg gik i gang med “sidste vask” (en shampoo der indeholder sulfat, men er uden silikone, mineral olier og wax). Dette var for at få ALT silikone m.v. ud af håret – for at kunne starte på en frisk.
Jeg begyndte med en CG-godkendt vaskebalsam, en CG-godkendt plejebalsam og en CG-godkendt krøllecreme. Så langt så godt. Men jeg ville gerne vide mere.

Hold nu K**** hvor var det uoverskueligt. De mange ingredienser man skulle undgå, dem man skulle gå efter og hvad man måtte og ikke måtte. Det tog lang tid at sætte sig ind, men jeg gjorde det og fik en oprigtig interesse for metoden, fordi jeg kunne se det gjorde underværker for mit hår.

Glattejernet blev pakket væk, afblegning smidt i skraldespanden. En enkelt gang var jeg ved frisøren og få striber, hvor jeg lavede “sidste vask” igen. En beslutning jeg har det fint med, da lyse striber giver et smukt spil i mit hår.
Udtørrende, skrappe og silikone fyldte produkter blev byttet ud med: Plejende, fugt- og proteingivende produkter, krøllecremer, olier og gels. Produkter der fremhævede strukturen i mit hår og gav det den pleje det havde brug for.

Det tog nogle uger for mig at sætte mig ind i metoden. Men det tog måneder for mig at lærer mit hår at kende. Det var stadigvæk en kamp og er det nogle gange stadigvæk den dag i dag.

– Til tider bliver jeg stadigvæk overrasket af de krøller jeg har og hvad der kan komme frem. 
– Nogle dage er fantastiske hårdage, andre er det knap så godt, når jeg har eksperimenteret lidt for meget – og det skal er også være plads til. For det er helt okay. 
– Mit hår er stadigvæk mærket af afblegning og varmebehandling og bliver nok ikke 100% sundt før det klippet/vokset ud. Men det er okay.
Jeg har valgt at jeg vil have langt hår, med etager og efterhånden som det afblegede vokser ud, så klipper jeg det selv af. Det tager tid og kræver tålmodighed, men det fungere helt fint for mig.

… Jeg blev virkelig entusiatisk omkring metoden og delte en masse af min erfaring og egen viden ud. Jeg måtte også bittert erfarer flere gange, at hvad der virker for andre, virkede måske ikke for mig.
Men jeg ELSKEDE mit hår de fleste dage. Det var på ingen måder den samme kamp, som tidligere.

En aften i April 2018 fik jeg så en besked fra Curly Girl-teamet, som spurgte om jeg havde lyst til, at være en del af teamet. Jeg skulle lige tænke over det, men vidste selvfølgelig godt svaret og dagen efter blev jeg en del af et fantastisk, engageret Curly-team, som alle har stor erfaring og viden, som vi gerne deler ud af. Der går ikke én dag, hvor vi ikke skriver sammen eller deler ud af vores erfaringer til de mange Danske (og skandinaviske) Curlies i gruppen.

Og det var så historien om min rejse mod at blive en Curly Girl – et valg jeg aldrig har fortrudt. 

Når man giver sit hår den rette pleje, tålmodighed og en lille smule Love, så får man det tilbage igen. Det er hvad jeg har lært af Curly Girl metoden – og jeg ligger den ALDRIG på hylden.

En dårlig hårdag på CG, er til hver en tid bedre end én god før CG.

… Embrace your curls

– Ditte