Inden man kan påbegynde Curly Girl Metoden og begynder at balsam-vaske, så er det vigtigt at håret er fri for: Silikone
Mineral olier Wax
Dette gøres ved at man laver en “Sidste vask” med shampoo.
Shampoo’en skal indeholde skrap sulfat og være fri for silikone, mineral olier og wax.
De 2 skrappeste sulfater, hvor du er sikker på at dit hår bliver fri for alt ovenstående, er: – Sodium Laureth Sulfate
– Sodium Lauryl Sulfate Ingredienserne omtales ofte som SLS.
De fleste almindelige shampoos, håndsæber, kropssæber og opvaskemiddel indeholder SLS – og det er uanset om det er en billig én fra Fakta eller en dyr én fra frisøren.
… Dét at opvaskemiddel indeholder det samme, som i den shampoo man bruger til dagligt, viser hvor skrappe ingredienserne er for håret og hovedbunden.
Ens hår/hovedbund har slet ikke brug for, at blive renset så kraftigt, som shampoo gør. Hår og hovedbund bliver strippet for naturligt fedt/olier, hvilket:
– Udtørre hovedbunden
– Forårsager at hovedbunden overproducere naturlig fedt, fordi den bliver renset så kraftigt.
– Udtørre håret
Når du har foretaget “Sidste vask” kan du påbegynde metoden med det samme og begynde at balsamvaske.
Du kan også foretage en “sidste vask” igen, hvis du fx kommer til at bruge et produkt, som indeholder silikone, mineral olie eller wax.
Build-up er også en del af at være en Curly Girl.
Eftersom der ikke bruges skrappe, rensende ingredienser (som der fx er i shampoo), så vil der på et tidspunkt (for de fleste) opstå build-up eller ophobning af produkter i håret.
Ved build-up er det, igen, forskelligt fra hår til hår, hvordan det opfører sig.
Men det kan fx være:
– Ens hår føles fedtet
– Det bliver glansløst
– Krøllerne bliver udefineret
– Ens hår filtre eller bliver “skørt”
Der er flere måder at fjerne build-up på. Her på bloggen anbefaler vi to måder:
ACV-Rens eller Applecider-vinegar clarify/Æblecider-eddike rens
Æblecidereddike er fantastisk til at fjerne build-up i håret. Den er også god i overgangsperioden, hvor ens hår/hovedbund vender sig til kun at blive vasket med balsam. Den må dog kun bruges højest hver 14. dag (det er dog de færreste der har brug en ACV-rens så ofte).
Sådan gør du: – Bland 1 dl æblecidereddike med 2 dl vand
– Spray eller hæld/fordel blandingen i hele håret
– Lad det virke i ca. 5 minutter, hvor du også massere hovedbunden
– Skyl til sidst håret med rigeligt vand
– Vask som du plejer
Man kan selvfølgelig regulere i opskriften, hvis mængden ikke slår til i ens hår.
Citron-rens Citron-rens fjerner også build-up og er desuden også god i overgangsperioden.
Sådan gør du: – Pres saften fra 1 citron (det er også fint med den på flaske)
– Bland den med en tilsvarende mængde vaskebalsam
– Fordel blandingen i håret og massér hovedbunden.
– Vask grundigt og plej håret efterfølgende.
Som Curly Girl undgår man som regel diverse “hårolier”, som fx “Moroccan Oil Treatment”, da de for det meste er smækfyldt med silikone og kun indeholder en lille del naturlig olie.
“Hårolier” ligger en silikone-hinde over håret, som får det til at synes sundt, men indenunder kan håret være ødelagt. Desuden gør “hinden” at pleje ikke kan trænge hverken ind eller ud.
Vaskes silikonen ikke ud af håret, så vil håret tørre ud indefra.
Naturlige olier er fugtgivende. De kan bruges som leave-in i vådt/tørt hår, de kan tilsættes i ens balsam og de kan bruges i en deep-condition (hårkur).
Naturlige olier er helt almindelige olier, som fx kan købes i et supermarked eller en helsekost-forretning.
Kort sagt, så er det olier som man kan spise eller bruge i madlavning.
Der findes mange forskellige slags olier – økologiske, koldpressede, varmebehandlede etc.
For det at få det optimale ud af olien, bør man vælge en koldpresset, som ikke har været udsat for varmebehandling.
Ved varmebehandling mister olien en del af sine gode egenskaber.
Som sagt kan alt olie dog bruges – også den billige raps-olie til 10 kr. – da alt hår er forskelligt og har brug for forskellige koncentrationer af pleje.
Fx kan en koldpresset mandelolie være fantastisk og plejende for nogle, men for tung for andres hår. Der kan det være bedre med en billig, varmebehandlet solsikkeolie, som er knap så koncentreret for ens hår og hvor ens hår stadigvæk får den pleje det har brug for.
Af de mange forskellige olier, så er der også forskel på hvordan de trænger ind i håret. Der er olier som trænger hurtigt ind. De kaldes penetrerende olier.
Penetrerende olier, fx:
Kokos
Solsikke
Oliven
Avokado
Mandel
Abrikos
Argan
Raps
… Og så er der olier, som er længere tid om at trænge ind, som kaldes forseglende olier. Tip: Forseglende olier kan også kan forsegle hårstrået, hvis man har højporøst hår (hvor hårstrået står åbent og er meget modtagelig overfor pleje, men også let slipper det igen, hvis det ikke lukkes). Her kan olien være med til at lukke hårstrået, så plejende produkter når at trænge ind i håret.
Forseglende olier, fx:
Jojoba
Vindruekerne
Hørfrø
Sesam
Cocoa-butter/kakao-smør
Shea butter
Castor olie (man skal dog være opmærksom på, at Castor olie virker for nogle, men skaber build-up hos andre, hvor det ikke kan vaskes ud med balsam)
Når man følger Curly Girl metoden er der en række ingredienser, som man skal undgå.
Det er ingredienser som er udtørrende og skrappe for håret, samt ingredienser som laver en “hinde” over hårstrået, som kun kan vaskes ud med skrappe, rensende ingredienser.
Overordnet skal man undgå: – Sulfater og andre skrappe, rensende ingredienser – Silikone (Kan ikke vaskes ud uden skrap sulfat)
– Udtørrende alkoholer
– Mineral olier (Kan ikke vaskes ud med balsam-vask)
– Wax (Kan ikke vaskes ud med balsam-vask)
Listen indeholder:
– Navne på de ingredienser, som man skal undgå i sine produkter.
– Gode og fugtgivende alkoholer – Ingredienser som til forveksling ligner nogle der ikke er godkendte, men som ER godkendte.
Sulfater:
Alkylbenzene sulfonates
Alkyl Benzene Sulfonate
Ammonium laureth sulfate
Ammonium lauryl sulfate
Ammonium Xylenesulfonate
Sodium C14-16 Olefin Sulfonate
Sodium Coco-sulfate
Sodium cocoyl sarcosinate
Sodium laureth sulfate
Sodium lauryl sulfate
Sodium lauryl sulfoacetate
Sodium myreth sulfate
Sodium Xylenesulfonate
TEA-dodecylbenzenesulfonate
Ethyl PEG-15 cocamine sulfate
Dioctyl sodium sulfosuccinate
disodium laureth sulfosuccinate
Silikone, kan kendes på at de ender på: -cone, -conol og -xane.
Står der PEG- foran, så er silikonen vandopløselig og er derfor godkendt på metoden.
Dimethicone
Bis-aminopropyl dimethicone
Cetearyl methicone
Cetyl Dimethicone
Cyclopentasiloxane
Stearoxy Dimethicone
Stearyl Dimethicone
Trimethylsilylamodimethicone
Amodimethicone
Dimethicone
Dimethiconol
Behenoxy Dimethicone
Phenyl trimethicone
Vandopløselige silikoner og andre ingredienser, som er GODKENDTE:
Lauryl methicone copolyol (water-soluble)
Lauryl PEG/PPG-18/18 Methicone
Hydrolyzed Wheat Protein Hydroxypropyl Polysiloxane (water-soluble)
Dimethicone Copolyol (water-soluble)
PEG-Dimethicone, or any other ‘cone with “PEG-” suffix (water-soluble)
Emulsifying Wax
PEG-Hydrogenated Castor Oil
Natural oils: Avocado oil, Olive oil, Coconut oil, etc.
Det her er min historie med og mod mine krøller – og vejen mod at blive en Curly Girl og embrace dét man er blevet givet.
Jeg hedder Ditte, jeg er 25 og jeg har været en Curly Girl siden Oktober 2017.
Jeg har altid haft en stor, krøllet og imponerende hårpragt, lige siden jeg var lille.
Lige siden jeg kan huske har jeg også HADET mine krøller. De var krusede, ustyrlige og de filtrede.
Det var en kamp når håret skulle redes igennem af min mor – og det var aldrig uden tårer.
I mine teenageår, fra 12-års alderen, har min faste makker været glattejernet. Det blev aldrig så glat og pænt i den alder, men alting var bedre end krøllerne!
Efterhånden som jeg blev ældre, blev jeg dog bedre til at håndtere glattejernet og den fik ikke for lidt.
Jeg husker tydeligt hvordan det var i den gyldne 15-16 års alder. Jeg gik i bad hver 2. dag, selv om mit hår slet ikke var fedtet. Der blev vasket med silver-shampoo og der blev ikke brugt balsam (jeg aner eller husker virkelig ikke hvorfor, men mit teenage-jeg har sikkert haft en “fantastisk” grund), herefter stod den på lufttørring eller hårtørrer på fuld varme, efterfulgt af 1,5 times glatning, på fuld varme vel og mærke – og varmebeskyttelse, hvad var det?
Ikke nok med det, så fik mit stakkels hår også en tur om morgenen inden skoletid – og selvfølgelig hvis jeg skulle til fest. Så fik den ekstra meget. Jeg husker også frygten for, hvis vejrudsigten sagde regn, så mine jakker skulle have meget, meget store hatte, så mit fine, flotte hår kunne beskyttes mod den modbydelige regn.
Derudover var min næstbedste ven også en gang afblegning ca. en gang i måneden; udgroningerne skulle jo dækkes og der skete vel ikke noget ved at det også kom lidt længere ud i længderne – vel?
Her ses jeg i 15-16 års alderen. Solarie-brun, overredigeret og med mit glatte, afblegede hår – med extensions i selvfølgelig!
Man kan undre sig over at jeg behandlede mit hår som jeg gjorde – og at det ikke faldt af. Jovist, det knækkede. MEGET! Men jeg klippede det ALDRIG kort.
Det var også i disse år jeg brugte clip-on extensions. Der skulle selvfølgelig en del til min store manke – det tog også en del år for mig at få dén viden og erfaring. Et par totter gik altså bare ikke godt i spænd med mit hår. Jeg så mildest talt forfærdelig ud, men det synes jeg heldigvis ikke dengang – mor og far måtte synes hvad de ville og de kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke brugte mine fine krøller. … Hold nu op, hvor kunne jeg blive gal hvis vi komplimenterede mit hår, efter jeg havde været bad og krøllerne var der.
Jeg skulle bare have glat, langt, lyst og lækkert hår!
… Undtagen når jeg lige fik den fikse idé at det skulle være mørkt… Og så lyst igen måneden efter. Har mange teenage-piger ikke været igennem dén fase?
Jeg blev ældre, omkring de 18 og mit hår blev behandlet lidt pænere. Jeg lagde hjemmeafblegningen på hylden og fik investeret i nogle “bedre”produkter til mit hår (Læs: Fyldt med silikone, sulfat m.v.) og jeg fik da også lidt “sundere” hår med tiden i f.t. før, hvor det ingen form for pleje fik, blev skamglattet og -bleget.
Glattejernet og extensions lagde jeg dog ikke på hylden.
Her kan man se mit hår med en farve der er noget nær min naturlige hårfarve. Dog med nogle striber i. Jeg gjorde ofte dét at jeg glattede håret, for derefter at krølle det med krøllejern – ironien i dét…
Jovist var det pænt nok, men jeg kan huske at jeg på ingen måder levede efter “embrace yourself”. Jeg hadede stadigvæk hvordan mit hår så ud, så snart jeg trådte ind i badet. Min daværende kæreste måtte nærmest ikke se mig før jeg havde fået det glattet ud.
Ved 19-20 års var jeg træt af det hele. Træt af glattejern, træt af al den tid jeg brugte på mit hår og bare generelt TRÆT!
Så næste projekt blev sat igang. Jeg skulle have dreadlocks. Sådan nogle man kunne flette i, så ens eget hår blev “beskyttet” under. Så dét fik jeg og på dén måde undgik jeg at skulle gøre noget ved mit hår og bruge så meget tid på det – og jeg elskede det!
Til tider savner jeg det stadigvæk.
Men nu ser jeg det som et springbræt mod et sundere hår. Mit hår fik den ro det havde brug for. I flere år faktisk. Det eneste der ikke havde det godt, var spidserne i mit hår. De knækkede pga. de små plastik-elastikker som man satte dreadlocks’ene fast med.
Men jeg var selv vild med det!
… Og jeg synes det klædte mig meget. Men det var jo ikke mit eget.
Som tiden gik blev jeg også træt af dreadlocks. De kløede, man sov dårligt, hovedbunden havde det ikke godt og jeg fik nakkespændinger, fordi de var tunge. Der skulle jo en del til mit store hår.
Jeg var desuden begyndt at afblege mit eget hår igen, da det så passede bedre til mine “dreads”.
Jeg tog dem ud og forsøgte at bruge de krøller og det hår jeg har.
Det gik ikke så super godt. Jeg afblegede mit hår igen, glattede pandehåret og glattede “krøllerne ud” så det blev lidt længere og mere bølget-ish (WHY?!). Det så fint nok ud, men jeg kæmpede stadigvæk med det.
I Oktober 2017 blev jeg kontaktet af en pige på messenger, som havde en gruppe ved navn “Curly Girl Dk” og dét var en gruppe for folk, som ville fremhæve og passe på deres krøller. Tja… Fedt nok, tænkte jeg. Jeg meldte mig ind og kunne se andres flotte resultater og blev straks betaget. Jeg ville jo egentlig også lære at bruge mine krøller.
Jeg gik i gang med “sidste vask” (en shampoo der indeholder sulfat, men er uden silikone, mineral olier og wax). Dette var for at få ALT silikone m.v. ud af håret – for at kunne starte på en frisk.
Jeg begyndte med en CG-godkendt vaskebalsam, en CG-godkendt plejebalsam og en CG-godkendt krøllecreme. Så langt så godt. Men jeg ville gerne vide mere.
Hold nu K**** hvor var det uoverskueligt. De mange ingredienser man skulle undgå, dem man skulle gå efter og hvad man måtte og ikke måtte. Det tog lang tid at sætte sig ind, men jeg gjorde det og fik en oprigtig interesse for metoden, fordi jeg kunne se det gjorde underværker for mit hår.
Glattejernet blev pakket væk, afblegning smidt i skraldespanden. En enkelt gang var jeg ved frisøren og få striber, hvor jeg lavede “sidste vask” igen. En beslutning jeg har det fint med, da lyse striber giver et smukt spil i mit hår.
Udtørrende, skrappe og silikone fyldte produkter blev byttet ud med: Plejende, fugt- og proteingivende produkter, krøllecremer, olier og gels. Produkter der fremhævede strukturen i mit hår og gav det den pleje det havde brug for.
Det tog nogle uger for mig at sætte mig ind i metoden. Men det tog måneder for mig at lærer mit hår at kende. Det var stadigvæk en kamp og er det nogle gange stadigvæk den dag i dag.
– Til tider bliver jeg stadigvæk overrasket af de krøller jeg har og hvad der kan komme frem. – Nogle dage er fantastiske hårdage, andre er det knap så godt, når jeg har eksperimenteret lidt for meget – og det skal er også være plads til. For det er helt okay. – Mit hår er stadigvæk mærket af afblegning og varmebehandling og bliver nok ikke 100% sundt før det klippet/vokset ud. Men det er okay. Jeg har valgt at jeg vil have langt hår, med etager og efterhånden som det afblegede vokser ud, så klipper jeg det selv af. Det tager tid og kræver tålmodighed, men det fungere helt fint for mig.
… Jeg blev virkelig entusiatisk omkring metoden og delte en masse af min erfaring og egen viden ud. Jeg måtte også bittert erfarer flere gange, at hvad der virker for andre, virkede måske ikke for mig.
Men jeg ELSKEDE mit hår de fleste dage. Det var på ingen måder den samme kamp, som tidligere.
En aften i April 2018 fik jeg så en besked fra Curly Girl-teamet, som spurgte om jeg havde lyst til, at være en del af teamet. Jeg skulle lige tænke over det, men vidste selvfølgelig godt svaret og dagen efter blev jeg en del af et fantastisk, engageret Curly-team, som alle har stor erfaring og viden, som vi gerne deler ud af. Der går ikke én dag, hvor vi ikke skriver sammen eller deler ud af vores erfaringer til de mange Danske (og skandinaviske) Curlies i gruppen.
Og det var så historien om min rejse mod at blive en Curly Girl – et valg jeg aldrig har fortrudt.
Når man giver sit hår den rette pleje, tålmodighed og en lille smule Love, så får man det tilbage igen. Det er hvad jeg har lært af Curly Girl metoden – og jeg ligger den ALDRIG på hylden.
En dårlig hårdag på CG, er til hver en tid bedre end én god før CG.
